Sekundært traume og dets konsekvenser

La sekundær traumatisering refererer til oplevelsen af ​​nye traumer eller forværringen af ​​gamle traumer, når offeret befinder sig i situationer med reviktimisering eller dårlig håndtering af sociale relationer. Dette kan opstå som et resultat af tvangsmæssig gentagelse, hvor personen vælger omstændigheder eller forhold, der fortsætter med at nære eller forværre deres traumer.

Eksempel på sekundær traumatisering

En person, der blev udsat for seksuelle overgreb som barn, kan som voksen finde sig selv i et forhold, hvor de oplever seksuel vold igen. I dette tilfælde genaktiveres det oprindelige traume, men offeret oplever denne oplevelse som et nyt traume, der placerer dem i en kontinuerlig lidelsescyklus. Dette fænomen kan også opstå i sammenhænge med social reviktimiseringfor eksempel når en person, der udsættes for gentagne overgreb, bliver mere og mere isoleret, afvist eller stigmatiseret i deres sociale relationer.

Sekundær traumatisering kan føre til:

1. Forværring af symptomer : Genoplevelse af traumatiske situationer kan føre til en intensivering af symptomer relateret til det oprindelige traume, såsom flashbacks, mareridt, angstlidelser eller posttraumatisk stress (PTSD). Ubearbejdede følelser fra fortiden dukker op igen og forstærker nye sår, hvilket gør heling endnu vanskeligere.
2. En følelse af undergang eller fortvivlelse : Offeret kan komme til at tro, at de er bestemt til konstant at blive ofre, at de ikke er i stand til at ændre deres skæbne, eller at de ikke har kontrol over deres liv. Dette kan forstærke selvdestruktiv adfærd, såsom afhængighed, selvskade eller selvmordstanker.
3. La mangel på selvtillid og i andre : Hver ny traumatisk oplevelse oplevet i denne cyklus forstærker negativ opfattelse af sig selv og andre. Offeret kan udvikle en dyb følelse af fortvivlelse, og tænker, at menneskelige relationer altid er farlige eller destruktive.

Hvordan brydes denne cyklus af gentagelser?

Helbredelse fra tvangsmæssig gentagelse og sekundær traumatisering kræver dybtgående arbejde, ofte med hjælp fra en mental sundhedsprofessionel. Her er nogle tilgange, der kan hjælpe:

1. Genkend destruktive mønstre : Det første skridt mod healing er at blive opmærksom på gentagne mønstre. Dette kan være svært, fordi denne adfærd ofte er ubevidst. Især psykoterapi kognitiv adfærdsterapi ou den skematerapi, kan hjælpe med at identificere og dekonstruere disse mønstre.
2. Udvikle nye tilpasningsstrategier : At lære at håndtere følelser og angst uden at ty til selvdestruktiv adfærd er afgørende. Dette kan omfatte teknikker til følelsesmæssig regulering, afslapning eller endda mindfulness-praksis, der giver dig mulighed for at træde tilbage fra intense følelser.
3. Genopbygning af selvværd : Offeret skal lære at se positivt på sig selv og tro, at de fortjener sunde og respektfulde relationer. Dette involverer ofte arbejde med reparation af selvbillede, genopbygningen af selvtillid og udviklingen af ​​en identitet adskilt fra ens rolle som offer.
4. Undgå offersyndrom : Det er afgørende at genkende og undgå situationer og mennesker, der kan blive ofre. Dette kan omfatte arbejde på forholdsvalg, ved at lære at identificere tegn på giftig eller voldelig adfærd tidligt i et forhold.

Cyklus af gentagelse og sekundær traumatisering – forårsage selvdestruktion

Le gentag cyklus og sekundær traumatisering er komplekse psykologiske begreber, der forklarer, hvordan traumeofre kan sidde fast i destruktive mønstre og utilsigtet genskabe tidligere traumatiske situationer. Denne dynamik, ofte ubevidst, kan være ekstremt svær at bryde, især når de oprindelige traumer er uløste eller dårligt forståede. Det fænomen, der ligger til grund for denne cyklus, omtales ofte som kompulsiv gentagelse.

Fænomenet kompulsiv gentagelse

udtrykket kompulsiv gentagelse blev introduceret af Sigmund Freud for at beskrive det fænomen, hvor en person, på trods af deres bevidste ønske om ikke at genopleve en traumatisk oplevelse, alligevel finder sig selv ufrivilligt at reproducere situationer, der ligner dem, der forårsagede deres oprindelige traume. Denne gentagelse kan observeres gennem adfærd, partnervalg, beslutninger eller endda livsbegivenheder, der “gentager” det oprindelige traume på symbolske eller direkte måder.

Sådan virker det?

Mekanismen for tvangsgentagelse er baseret på en paradoksal idé: Selvom personen ønsker at undslippe smerten fra tidligere traumer, tiltrækkes de, bevidst eller ubevidst, af situationer eller mennesker, der vækker denne smerte igen. Dette kan ske på forskellige niveauer:

1. Ubevidst forsøg på at kontrollere traumet : Ved at gengive lignende situationer forsøger offeret, uden at vide det, at “genafspille” traume i håbet om réparer eller at mestre situationen, for at komme ud med et andet resultat. For eksempel kan en person, der har oplevet misbrug i et forhold, efterfølgende vælge en partner, der udviser lignende krænkende adfærd. Men denne gang håber hun ubevidst, at hun kan “vinde” eller “håndtere” situationen på en anden måde. Desværre mislykkes dette forsøg ofte og forstærker traumet i stedet for at løse det.
2. Gentagelse af relationelle mønstre : Mennesker, der har oplevet traumer, især følelsesmæssigt misbrug eller omsorgssvigt, kan formere sig destruktive forholdsmønstre. De kan for eksempel opsøge partnere, der behandler dem dårligt, uanset om det er gennem voldelige forhold, følelsesmæssig afvisning eller omsorgssvigt. Dette fænomen skyldes til dels manglende evne til at se selvværd eller en ubevidst følelse af, at man “fortjener” denne type behandling. Tidligere traumer gentages således i relationer, hvilket skaber en ond cirkel, hvor personen får følelsesmæssige sår igen og igen.
3. Manglende evne til at undslippe traumet : En anden grund til, at en person kan blive tiltrukket af situationer, der ligner traumet, er fordi følelse af déjà vu. Hvis det indledende traume ikke er blevet fuldstændig løst, kan det fortsætte med det at påvirke hans tanker og adfærd. For eksempel kan et barn, der er vokset op i et kaotisk eller misbrugende familiemiljø, som voksen have svært ved at finde sunde miljøer. Han kan ubevidst opsøge situationer med stress, konflikter eller misbrug, fordi disse situationer passer til hans “vante” følelsesmæssige funktionsmønster.

Hvorfor fortsætter denne gentagelse?

Denne gentagelsesdynamik kan virke irrationel, men den er forankret i flere underliggende psykologiske processer:

1. Det ubevidste : En del af det menneskelige sind søger at undgå forandring, selvom denne ændring kunne være gavnlig. Det ubevidste foretrækker ofte gentagelsen af ​​kendte mønstre (selv destruktive) frem for at se forandringens usikkerhed i øjnene. Dette forklarer, hvorfor nogle traumeofre ser ud til at “tiltrække” lignende traumatiske oplevelser.
2. Behovet for kontrol og forudsigelighed : Traumer, især hvis de opleves i en ung alder, kan skabe en stort behov for forudsigelighed. Selvom situationen er smertefuld, er den velkendt og “forudsigelig”. Dette kan føre til, at den enkelte ubevidst vælger lignende situationer, der tilbyder en form for oplevet kontrol, selvom denne kontrol er destruktiv eller illusorisk.
3. Den internaliserede mentale model : Som følge af traumet udvikler personen ofte en mental model, hvor de internaliserer ideen om, at hun er ansvarlig eller at hun fortjener at lide. Dette kan resultere i en tendens til at vælge situationer eller partnere, der reproducerer dette mønster af misbrug eller omsorgssvigt. Denne interne model af “mig = offer” bliver så et prisme, hvorigennem hun fortolker livsbegivenheder.