Gaslighting: Oprindelse og manifestationer af denne manipulation

Le gaslighting er et udtryk, der i stigende grad bruges, men dets nøjagtige forståelse er stadig uklar for mange. Det betegner en subtil og snigende form for manipulation, som har til formål at få en person til at tvivle på sin egen virkelighed. Denne praksis kan have alvorlige konsekvenser for dem, der er ofre, og få dem til at føle sig forvirrede og usikre. Denne artikel forklarer definition af gasbelysning, dens oprindelse, dens forskellige former og dens psykologiske konsekvenser.

Definition af gasbelysning

Le gaslighting er en proces med psykologisk manipulation, hvor en person eller gruppe får en anden person til at tvivle på deres opfattelse, hukommelse eller fornuft. Ofret forledes ofte til at tro, at deres følelser, tanker eller minder er falske eller overdrevne. Dette kan gå så langt som at få hende til at tro, at hun er mentalt ustabil.

Oprindeligt stammer udtrykket fra et britisk skuespil kaldet Gaslys (1938) og dens filmatisering fra 1944. I historien manipulerer en mand sin kone ved at justere lysstyrken på gaslamperne i deres hjem, mens han benægter denne ændring. Dette underskud får kvinden til at tvivle på sine sanser og sin mentale tilstand.

Årsagerne til gasbelysning

Gaslighting kan forekomme i forskellige interpersonelle forhold: intime, familiemæssige, venlige eller professionelle. Dens årsager er ofte knyttet til en søgen efter kontrol og dominans. Personer med narcissistiske træk eller antisociale personlighedsforstyrrelser kan bruge denne manipulation til at opretholde en form for magt i forholdet. Motivationerne bag gasbelysning inkluderer:

• Vedligeholdelse af kontrol : Manipulatorer ønsker ofte at bevare kontrollen over offeret.
• Renforcement d’une selvbillede idéalisée : Ved at nedgøre andre, fodrer gaslightere deres eget image og positionerer sig selv som dominerende.
• Beskyttelse mod kritik : Gasbelysning gør det muligt for manipulatorer at distrahere opmærksomheden fra deres egne fejl eller fejl.

De forskellige former for gasbelysning

Gasbelysning kan antage forskellige former, alle rettet mod at destabilisere offeret og gøre dem afhængige af manipulatoren.

1. Fornægtelsen af ​​virkeligheden

Gaslighteren kan afvise hændelser, der er sket, for eksempel ved at sige: “Det skete aldrig” eller “Du overdriver”. Denne teknik får offeret til at tvivle på deres minder.

2. Afvisning af at kommunikere

I nogle tilfælde kan manipulatoren afvise al kommunikation omkring følsomme emner og sige: “Hvis du fortsætter med at tale om det, går jeg.” Denne stilhed kræver, at offeret forbliver tavs for ikke at miste godkendelsen eller forbindelsen til gaslighteren.

3. Modsigelsen

Manipulatoren modsiger konstant offeret for at udfordre deres opfattelse. For eksempel: “Jeg har allerede fortalt dig, at det ikke var sandt” eller “Du husker forkert, det er ikke sådan det skete.”

4. Omlægningen

Gaslighteren skifter emne eller omdirigerer samtalen for at undgå at stille spørgsmålstegn ved hans adfærd. Han kan huske en tidligere episode for at aflede diskussionen: “Husk, du var der ikke engang, da jeg havde brug for dig.”

5. Minimering af følelser

Denne form for gasbelysning har til formål at minimere ofrets følelser. Gaslighteren vil sige ting som “Du bekymrer dig for meget” eller “Det er en detalje, hvorfor gør du et stort nummer ud af det?” »for at gøre offeret sårbart.

6. Fysisk gasbelysning

Gasbelysning kan omfatte fysiske angreb, efterfulgt af benægtelse af handlingen eller dens alvor. For eksempel, efter at have udøvet fysisk pres, kan manipulatoren sige: “Jeg har ikke såret dig, du er for følsom.”

7. Gasbelysning ved mellemmand

Proxy gaslighting består i at bruge tredjeparter til at destabilisere offeret. Dette kan omfatte pårørende, der står på side med manipulatoren og derved forstærker tvivlen hos offeret.

Eksempler på gasbelysningssituationer

Gasbelysning findes i forskellige sammenhænge. Her er nogle konkrete eksempler på denne manipulation baseret på relationer:

• Romantisk forhold : En partner, der er sin partner utro, kan fuldstændig benægte beviserne ved at kalde hende “paranoid”.
• Familieforhold : En forælder kan få sit barn til at tvivle ved at nægte at have sagt noget, selvom barnet er sikker på det.
• Arbejdsplads : En supervisor kan manipulere en medarbejder ved at nægte væsentlig information eller systematisk nedgøre deres arbejde.
• Venner og sociale relationer : Venner kan konstant nedsætte nogen ved at kalde dem “for følsomme” eller “ude af stand til at tage en joke.”

Hvorfor er gasbelysning så effektiv?

Gasbelysning er baseret på meget specifikke psykologiske mekanismer. Ved at destabilisere ofrets opfattelse får manipulatoren overhånden. Visse karakteristika ved offeret kan også spille en rolle:

• Personlige forudsætninger : Mennesker med barndomserfaringer præget af konfliktfyldte forhold eller følelsesmæssig usikkerhed er mere tilbøjelige til at opleve gaslighting.
• Empathie et altruisme : Ofre er ofte empatiske mennesker, der søger at forstå andre, og som er klar til at stille spørgsmålstegn ved sig selv.
• frygt for at blive forladt : Frygten for at miste et vigtigt forhold presser nogle mennesker til at acceptere voldelige situationer.

Bibliografiske referencer

Her er en liste over 7 bibliografiske referencer om emnet gasbelysning:

1. Hirigoyen, M.-F (2000). Moralsk chikane: Pervers vold på daglig basis . Syros.
2. Besson, P. (2018). Mental manipulation: Definition og psykologiske problemer . Editions de la Nouvelle Revue.
3. Courtet, P. (2013). De blessures de l’âme . Odile Jakob.
4. Beauvois, J.-L., & Joule, R.-V. (2011). En lille afhandling om manipulation for ærlige mennesker . Presses Universitaires de France.
5. Atwood, M. (2010). Stockholms syndrom: Hvorfor bliver vi hos manipulatorer? Tærskel.
6. Lévy, B. (2012). Psykologi af manipulation: Definer, forstå og modstå . Dunod.
7. Dufour, D. (2011). Følelsesmæssig manipulation hos parret: Hvordan man genkender det og håndterer det . Eyrolles.

Konklusion

Gasbelysning er en kompleks og skadelig form for psykologisk manipulation, der sigter mod at fratage en person deres egen opfattelse af virkeligheden. Dets virkninger, selvom de ofte er usynlige, kan være ødelæggende for dem, der oplever det, få dem til at miste selvtillid og gøre dem sårbare over for dominans. Dette fænomen er ikke begrænset til intime forhold; det viser sig også i familier, på arbejdspladsen og i bredere sociale netværk.